Økologi og økologiske driftsformer i landbruget har været et stigende debatemne. Specielt viser medierne denne sag megen stor interesse. Økologisk landbrug omfatter ca. 5 % af landbruget, men får ca. 95 % af omtalen.
Det kan derfor være grund til at kigge nærmere på økologisk landbrug - er det en døgnflue - eller fremtidens dyrkningsform?
Egentlig betyder ordet "Økologi" læren om samspillet mellem de levende organismer i et område.
Ordet har imidlertid fået en anden og mere diffus betydning - det anvendes i flæng på mange forskellige områder og er på den måde blevet et modeudtryk af noget upræcis art.
Begrebet har fundet en bestemt betydning som bedriftsform i landbruget.
Økologisk landbrug må ikke forveksles med biodynamisk landbrug, der er noget helt andet og bygger på Rudolf Steiner´s teorier. Biodynamikere er organiseret i Demeter-forbundet. Landsforeningen Økologisk Landbrug (LØJ) og demeterforbundet oprettede i 80érne Fællesudvalget for Økologisk og Biodynamisk Jordbrug.
Økologi indenfor landbruget har eksisteret ret ubemærket i mange år som en alternativ livsform til det traditionelle landbrug, der specielt efter vor indtræden i EF i 1972 i stigende grad fokuserede på økonomi og effektivitet.
Økologisk landbrug var sikkert kun en parentes i dag, hvis ikke de elektroniske medier havde ført en massiv kampagne for denne driftsform.
Det var på det tidspunkt, hvor "marginaljorder" og "økologi" blev modeord.
Selv om økologisk landbrug kun omfatter ca. 5 % af landbrugsproduktionen er sendetiden vel på 95 %.
Den massive reklame for økologiske varer i 90érne har medført en stigende forbrugerinteresse for produkterne - og der ydes fra det offentlige meget store tilskud til omlægning til denne driftsform.
Statens Plantetilsyn fører kontrollen med at de gældende regler for at opnå status som økologisk landmand.
Regelsættet skal ikke gennemgås her - det kan ses andre steder på nettet - (Link nederst!) men de vigtigste regler for økologisk landbrug er:
Ingen brug af handelsgødning (fejlagtigt kaldet "kunstgødning").
Ingen brug af plantebeskyttelsesmidler - pesticider.
Mange af reglerne for økologisk landbrug er ganske fornuftige og kommer ind under begrebet: "Godt landmandsskab".
Det gælder f. eks. anvendelsen af husdyrgødningen, hvor man gør meget ud af udbringning og håndtering. Ved at anvende moderate mængder til afgrøderne sikrer man en god udnyttelse af gødningen.
Det gælder jordbehandling, fornuftigt sædskifte m.v.
Mange af de dyreetiske regler er yderst fornuftige - enkelte regler kan man dog stille spørgsmålstegn ved. (hønsehold)
De fleste landmænd, der driver traditionelt landbrug med husdyrhold, kan umiddelbart opfylde disse krav - der er ikke den store forskel, som medierne giver udtryk for.
Den økologiske driftsform er en slags konkurrent til traditionel landbrug og vil hermed have en afsmittende effekt.
De gode ideer i økologien vil blive kopieret i mange traditionelle bedrifter.
At drive økologisk landbrug er forbundet med stort arbejdsforbrug.
Mekanisk plantebeskyttelse er arbejdskrævende og resulterer i et forøget CO2-udledning.
Udbytteniveauet er langt lavere og kræver derfor større pris på produkterne - eller forøget tilskud - for at give økonomi i bedriften.
Ukrudt i afgrøderne besværliggør høst.
Svampeangreb kan give kvalitetstab i produkterne (aflatoksin etc.) .
Angribes planter af skadevoldere vil de reagere ved at danne deres egne giftstoffer - kartofler vil f.eks. indeholde mere af glykolalkaloiderne Solanin og Chakonin, hvis den angribes af skadevoldere. Der er sortsforskelle, Sava producerer mere chakonin ved angreb af kartoffelskimmel, medens andre sorter ikke reagerer. Disse forsøg fortsætter.
Vækstfenolen klorogensyre, der også findes i kaffe, findes i større mængder i økologisk dyrkede kartofler, hvilket uden tvivl skyldes stigende angreb af bl.a. kartoffelskimmel.
I økologiske bedrifter dyrkes flere bælgplanter - ærter, kløver, lupiner, vikker, sneglebælg m.fl. - end man gør i konventionelt landbrug. Bælgplanter er den største kilde til udvaskning af nitrat - et forhold der forties i økologiske lærebøger, skrevet af biologer.
Princippet om at erstatningsgødske - d.v.s. at tilføre samme mængder næringsstoffer, som afgrøden bortfører - kan ikke anvendes i økologiske bedrifter. Det er ikke muligt at sammensætte en gødningsplan, der opfylder afgrødens behov for næringsstoffer.
Nogle tilføres i for stor mængde medens andre er i underskud.
Det vil påvirke afgrødens kvalitet i en eller anden størrelsesorden, der måske er vanskelig at måle.
I traditionelt landbrug sker fejlernæring oftest i forbindelse med for rigelig tildeling af kvælstof i forhold til plantens behov.
Mange regner med at økologiske fødevarer er sundere en de traditionelle fødevarer. De indeholder jo ikke rester fra sprøjtemidler!
Der er ingen seriøse undersøgelser, der har bevist denne påstand. Visse prøver kan afsløre små forskelle mellem fødevarer, der er gødet med husdyrgødning og de, der har fået mineralske gødninger. Dette siger ikke noget i sig selv om fødevarernes kvalitet.
Det er også en fejltagelse at tro, at fødevarer er fri for pesticidrester fordi de ikke er sprøjtede - og ikke alle sprøjtede afgrøder indeholder pesticidrester.
Endelig kan man forvente, at en del økologiske produkter indeholder større mængder giftige stoffer fra planternes egen naturlige forsvar. Det gælder f.eks. kartoflernes solaninindhold, der er størst i planter angrebet af kartoffelskimmel.
Det gælder for afgrøder angrebet af svampe, der udvikler de ekstremt giftige aflatoksiner. Der er dog tale om så små forskelle, at det ikke har betydning for folkesundheden.
Der gennemføres nu forsøg i Foulum, hvor man vil sammenligne fodring med økologisk dyrkede med konventionelt dyrkede afgrøder i dyreforsøg. Forsøgene vil omfatte 2 generationer af forsøgsdyr (rotter).
Økologiske afgrøder er som hovedregel fejlernæret. I traditionelt landbrug med husdyrhold afstemmes husdyrgødningen med mineralgødninger så planternes behov for næringsstoffer dækkes. Hvis der kun anvendes organiske gødninger bliver planternes næringsbehov ikke dækkes optimalt - med husdyrgødning tilføres som regel alt for lidt kvælstof til at dække behovet - til gengæld overgødskes med kalium og fosfor.
Eksempel:
Gyllens indhold af næringsstoffer udnyttes ikke 100 %. Kvælstoffets udnyttelsesgrad ligger på 40-50 % af indholdet. Gyllens indhold af udnytteligt kvælstof og fosfor (N, P)er ca. 0.1 % - for kalium er tallet ca. 0.3 %. De tilførte mængder bestemmes af husdyrholdets størrelse.
Tilføres 40 tons gylle pr. ha. til afgrøderne kan der optages:
Næringsbehov og tilførsel af N, P og K.
Kg N/ha
Kg P/ha
Kg K/ha
40 tons gylle indeholder
40
40
120
Vårbyg efter korn
115
20
60
Næringsbalance
- 75
+ 20
+ 60
Vårbyg efter roer
100
20
60
Næringsbalance
- 60
+ 20
+ 60
Ært
0
25
75
Næringsbalance
+ 40
+ 15
+ 45
Vinterraps
170
25
75
Næringsbalance
-130
+ 15
+ 45
Bortset fra bælgplanter er der kvælstofunderskud, der resulterer i manglende proteinopbygning og dermed lavere udbytte.
Det tilføres overskud af fosfor og kalium..
En del af den tilførte næring fra gyllen stammer ofte fra indkøbte foder.
Økologisk drift uden husdyrhold kan ikke ske uden at drive rovdrift på jordens depoter af næringsstoffer - eller uden man anvender næringsstoffer fra andres arealer i form af indkøbt husdyrgødning fra andre økologiske bedrifter. Det sætter en begrænsning af, hvad der er muligt at opnå ved den økologiske driftsform med traditionelle afgrøder.
Kun kvælstof kan skaffes fra luften ved dyrkning af bælgplanter.
Tilhængerne af den økologiske livsform har gennem sit regelsæt arbejdet på at distancere sig fra den biodynamiske bevægelse, der er samlet i Demeterforbundet. Denne bevægelse bygger på Rudolf Steiner´s teorier, der ikke har baggrund i videnskabelig forskning, men snarere er en slags filosofi. Der er en fællesudvalg af de to driftsformer.
Af de mere sekteriske regler for økologisk landbrug kan nævnes, at man anser handelsgødning som en slags kunstigt giftstof, der ikke tillades - uanset at plantenæringsstofferne her forefindes i præcis den form, som de skal være for at planterne kan optage dem - nemlig som vandopløselige, uorganiske næringssalte. Organisk gødning kan ikke optages af planter før de er omdannet til de samme stoffer, der forefindes i handelsgødningen - det sker ved bakteriers hjælp.
En teori om, at planterne har særlig godt af at få tilført næringsstofferne langsomt har ikke nogen forsøgsmæssig begrundelse - tværtimod viser forsøg, at unge planter ikke må mangle næringsstoffer for normal vækst - de kvitterer for letopløselige næringsstoffer med øget vækst. Præcis det samme som ved ernæring af spædbørn.
Det er en udbredt opfattelse i befolkningen, at al fremtidigt landbrug skal drives økologisk og dermed sikre et godt miljø. Økologisk landbrug er ligesom andre driftsformer underlagt naturlovene - de næringsstoffer, der forsvinder fra jorden ved salg af afgrøder, fordampning, udvaskning og binding i jorden, skal erstattes - ellers drives der rovdrift på naturen. Ved intensivt husdyrbrug er der ingen problemer, med indkøb af foderstoffer tilføres ofte så mange næringsstoffer, at der er overskud af Kalium og Fosfor - der kan mangle en beskeden mængde kvælstof. Figuren viser udvaskningen fra vintersæd (venstre søjle) contra ubevokset (højre søjle), hvor forfrugten har været dels vårbyg, ærter til modenhed og ærter til konsum.(Grøn Viden nr. 90)
Det skal bemærkes, at det er udvaskningen af forfrugten det følgende år!
Udvaskningen fra bælgplanter - her ærter - er meget stor i forhold til hvor der har været dyrket korn.
Bedrifter med husdyr kan uden større problemer drives økologisk - man accepterer et lavere udbytte p.g.a. kvælstofmangel - der dog kan imødegås med udbredt anvendelse af bælgplanter - kløver, lupiner, ærter o.lign. - der dog giver en langt større tab af kvælstof end afgrøder, der får tilført kvælstofgødning.
Rene planteavlsbedrifter kan ikke drives økologisk medmindre man vil acceptere udbytter som i forrige århundrede, idet planterne kompenserer for næringsmangel ved at vokse mindre.
Med runde tal leverer husdyrgødningen ca. 50 % af landbrugets behov for kvælstof og ca. 60-70 % af fosfor- og kaliumbehovet med de senere års udvidelse af specielt svineholdet.
Med økologisk landbrug har man løst vore miljøproblemer.
Påstanden har ikke hold i virkeligheden - kvælstofbelastningen herfra er større end for en planteavlsbedrift, der gødes udelukkende med handelsgødning. Det gælder uanset at man i økologisk landbrug håndterer husdyrgødningen optimalt.
Men husdyrgødning alene kan man ikke gøde planterne efter deres behov - der vil ofte være underskud af kvælstof og overskud af fosfor, der ophobes i jorden.
Økologiske fødevarer er sundere end almindelige landbrugsvarer
bliver ofte påstået i debatten - miljøminister Svend Auken gjorde det i et privat reklamefremstød i Bilka, Holstebro engang i 97. Det bliver det ikke mere rigtig af. Påstanden støttes ikke undersøgelser. Kemiske undersøgelser viser ingen målelig forskelle i produkterne - kun små forskelle i mineralsammensætning og aminosyresammensætning kan konstateres - men intet, der kan relateres til en bedre eller dårligere kvalitet eller sundhedstilstand.
Lektor Leif Poll fra KVL (Landbohøjskolen) har udtalt:
Hvis man tror at man får bedre smag og sundere kost med økologiske varer tager man fejl - det er ikke dokumenteret i de undersøgelser, der er gennemført for at påvise denne sammenhæng, fastslår Leif Poll.
Økologiske fødevarer smager bedre end almindelige landbrugsvarer.
Smag og sammensætning af fødevarer afhænger mere af høsttidspunkt, sorter, tilberedning o.s.v.
Smagsprøver af forskellige produkter viser, at der oftest er tale om rent gætteri.
En undtagelse er økologisk mælk, der smager anderledes - nogle synes bedre - andre dårligere - end alm. mælk. Det skyldes, at økologisk mælk ikke homogeniseres. Ved homogeniseringen bliver fedtkuglerne i mælken gjort mindre, så fløden ikke samler sig i et lag øverst. Det giver en forskel i konsistens.
Hvis økologiske tomater har en bedre smag skyldes det, at man anvender en mere velsmagende sort - og ikke dyrkningsmetoden.
Det burde alle gartnere gøre i stedet for at vælge sort efter udbytte og holdbarhed. Her er det kun forbrugernes valg, der bestemmer, hvilke sorter, der anvendes.
Økologiske fødevarer er fri for sprøjtemidler.
Det er der ingen garanti for. Der kan ydes dispensationer for anvendelse af visse pesticider. Det er tilladt at anvende noget foder fra ikke-økologisk landbrug. Desuden indeholder regnvand ofte pesticider i mængder, der overskrider de danske grænseværdier. Derfor kan der spores pesticidrester i økologiske fødevarer. Det skal dog nævnes, at der er tale om så mikroskopiske mængder, at det ingen betydning har - det samme gælder for produkter fra traditionelt landbrug.
Økologiske planter er mindre modtagelige for angreb af skadevoldere.
Påstanden kan godt være rigtig i nogle tilfælde. Den mindre kvælstofforsyning kan medføre en lille ændring i sammensætningen af f.eks. protein og træstof og medføre en lille forskel i udviklingstrin, der igen kan påvirke skadevoldernes valg af værtsplante.
Økologisk honning - kan man styre bierne?
Det kan man faktisk godt ved at sørge for at afstandene til traditionelt landbrug er stor nok. I Danmark er afstandskravet 3 km. til den nærmeste ikke-økologiske bedrift.
Her i landet produceres der ikke økologisk honning af nævneværdigt omfang - 1-2 biavlere har opnået godkendelse.
Det meste af den økologiske honning, der er i handelen her i landet, er importeret fra New Zealand.
Når honning transporteres 20.000 km kan man vel ikke ligefrem påstå, at det er i den økologiske ånd. Ofte er honningen transporteret i store jerntønder, der så opvarmes for at få honningen ud igen - hvilket giver en dårlig kvalitet.
Men hvorfor indføre honning, der har prædikatet økologisk?
Det er en kendsgerning, at der ikke i nogen analyser er fundet pesticidrester i honning - hverken den økologiske eller den, der stammer fra sprøjtede afgrøder!
Det er et klart mål at formindske tab af næringsstoffer a.h.t. forurening. En af måderne er at nedsætte gødningsnormerne - det har en beskeden effekt. En metode til at spare på kvælstofgødskningen sker ved at dyrke bælgplanter, der selv skaffer sig kvælstof - de skal til gengæld gødes særdeles kraftigt med fosfor og ikke mindst kalium. Således undgås følgerne af ikke at anvende kvælstofgødning. Metoden betyder dog, at der udvaskes betydelig større mængder kvælstof, det viser forsøg med udvaskning fra forskellige afgrøder og mængder (bl.a. Askov forsøgsstations lysimeterforsøg.)
Ved at nedsætte proteinnormerne til husdyr begrænses tabene af kvælstof gennem gødningen. Samtidig går man ind for at søer skal gå i det fri, hvor de fodres med kløvergræs + specielt tilskudsfoder. Kløvergræs indeholder pr. Fe større mængder kvælstof end de tilskudsblandinger man anvender i traditionelt landbrug!
For at undgå brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler, anbefales ofte alternative midler, der kan være mere giftige end pesticiderne.
Økologisk landbrug er nøje knyttet til husdyrhold. Uden husdyrhold vil der blive underskud af næringsstoffer.
Økologisk landbrug er ikke "pesticid/kemikaliefrit" - der tillades anvendelse af mindre mængder organisk gødning fra ikke-økologisk landbrug. Der kan gives dispensation for visse pesticider. Der anvendes desinfektionsmidler m.v.
Økologisk landbrug kan let indpasses i Danmark i et begrænset omfang. En total omlægning, som visse kredse ivrigt agiterer for, vil medføre en katastrofal udbyttenedgang i bedrifter, der ikke har husdyrgødning til rådighed.
På global plan er det utopi - det vil betyde udbredt hungersnød. Ikke mindst p.g.a. befolkningstallet stiger med 60-90 mio. indbyggere hvert år.
Mange af de ideer økologien hviler på, kan med fordel indpasses i det traditionelle landbrug, hvor prisen for en høj produktivitet er forøgede omkostninger til dyrlæger og plantebeskyttelsesmidler.
Protecting the World's Harvest - food needs, crop losses and plant protection. Dr. E.-C. Oerke, Hannover Universität. Professor Weber, Kiel Universität. (Om tab på ca. 30 % af produktionen ved at undlade brug af pesticider.)
Til bund 
Til hovedside
Til top